Til håndværkere/bygherrer

Brandsikring ved rør- og kabelføringer – dit ansvar som håndværker og bygherre

Siden 1. juli 2018, hvor Bygningsreglementet BR18 trådte i kraft, har ansvaret for korrekt brandsikring af gennemføringer – som rør, kabler og ventilationskanaler mellem etager og brandmæssige enheder – ligget hos dig som håndværker, entreprenør eller bygherre.

Det betyder, at du skal sikre, at alle gennemføringer udføres i henhold til de brandtekniske krav, så bygningens brandadskillende konstruktioner bevarer deres egenskaber. Hos Brandsikring Nord hjælper vi dig med at udføre, dokumentere og vedligeholde brandlukninger, så dit byggeri lever op til BR18 – både i udførelsesfasen og i hele bygningens levetid.

Hvad siger Bygningsreglementet om brandsikring?

§82 – Krav til brandsikkerhed

Byggeri skal udformes, udføres og drives, så personer er tilfredsstillende sikret i tilfælde af brand.
Det betyder bl.a., at:

  • Materialer,bygningsdele, konstruktioner og installationer skal være brandmæssigt egnede til deres placering og anvendelse.

  • Der skal kunne ske sikker evakuering af personer.

  • Konstruktioner skal have tilstrækkelig bæreevne under brand.

  • Brand- og røgspredning skal begrænses effektivt – både internt i bygningen og til nabobebyggelse.

  • Redningsberedskabet skal have mulighed for at udføre redning og slukning.

  • Brandsikkerheden skal opretholdes og kontrolleres i hele bygningens levetid.

§83 – Krav til brandsikkerhed

Kravene i kapitel 5 skal kunne dokumenteres – enten via Bygningsreglementets egen vejledning eller anden teknisk dokumentation, der på tilsvarende vis beviser, at kravene er opfyldt.

§111 – Opdeling i brandmæssige enheder

Byggeri kan opdeles i flere brandmæssige enheder for at sikre, at flugtveje og evakuering kan ske forsvarligt, og at brandspredning begrænses.

§114 – Gennemføringer

Alle gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så de ikke forringer bygningsdelens brandmodstand.

§115 – Hulrum

Bygningsdele skal udføres, så brand ikke kan sprede sig gennem hulrum eller konstruktioner, der krydser brandadskillende bygningsdele.

Få professionel hjælp til brandsikring

Hos Brandsikring Nord er vi specialister i:

  • Brandlukning af ventilation, rør og kabler

  • Brandsikring i etagedæk

  • Teknisk isolering med brandhensyn

  • Dokumentation og kontrol efter BR18

Vi arbejder altid efter gældende lovgivning og med materialer, der er brandtestede og godkendte

Se, hvor hurtigt branden kan sprede sig uden korrekt brandsikring